Går du med tanker om at begynde at investere dine penge? Så er der en række muligheder, som kan være en stor fordel for dig at kende, inden du for alvor kaster dig ud i aktiemarkedet og dets mange muligheder. En af disse ting er bl.a. muligheden for at investere i ETF investering.
Denne form for investering er relativt ukendt af rigtig mange danskere, hvilket er ærgerligt, da det er en oplagt vej ind på aktiemarkedet. Hvis du derfor er nysgerrig på at lære mere om denne type af investeringer, så læs med herunder.
Hvad er ETF-investering?
En ETF er ganske enkelt en fællesbetegnelse for fonde, som bliver handlet på Børsen på samme måde, som man handler med aktier. Initialerne – ETF – står derfor for ’Exchange Traded Fund’. Man kan godt sige, at en ETF i sin opbygning på mange måder minder om en dansk investeringsforening.
Dette gør den bl.a. fordi, at en ETF typisk er investeret i enten aktier eller obligationer, men den kan også være investeret i råvarer, ejendomme, kapitalfonde mv.
En af de store fordele ved at investere i en ETF er, at det generelt er en billigere form for investering sammenlignet med, når man investerer i f.eks. aktier. En ETF er nemlig billigere i de løbende omkostninger, såvel som at den gennemsnitlige forskel mellem købs- og salgsprisen som regel også er mindre. Dermed sparer du altså penge, når du handler med og i perioden, hvor du ejer en ETF.
Hvordan er ETF-reglerne blevet ændret?
Fra nytåret 2020 blev der indført en række nye regler for ETF-investering, som har påvirket denne investeringsform betydeligt – specielt for private investorer. De nye regler omhandler nemlig beskatningsreglerne i relation til ETF-investeringer.
ETF’er er hidtil blevet lagerbeskattet, og generelt så er de fortsat med at blive dette. Dog har de nye regler gjort det, at ETF’ere med mere end 50 % aktier skal beskattes som en aktieindkomst med en lav og en høj sats på henholdsvis 27 % og 42 %. Dermed bliver ETF’ere beskattet ligesom de danske aktiebaserede investeringsforeninger.
Denne ændring i beskatningen kunne enten have en negativ eller positiv indvirkning på investorernes afkast alt efter, hvordan deres kapitalindkomst blev beskattet. Hvis du dog ikke havde en ETF inden årsskiftet, så har du altså ikke været påvirket af dette, men du bør stadig undersøge, hvordan disse nye regler vil påvirke din skat, så du kan tilpasse dine investeringer.
Sådan kommer du i gang
Investeringer kan måske virke som en relativ svær ting at gå i gang med, men det er faktisk slet ikke så indviklet, som mange mennesker tror. Der er nemlig masser af hjælp at hente på nettet, hvor du bl.a. kan finde en guide til, hvordan du bedst muligt kommer i gang med ETF-investeringer.
Hvis du dermed vil afprøve din lyst til at investere, men samtidig ønsker at gøre det på en relativ billig måde, så er en ETF et enormt oplagt valg, som helt sikkert vil være en god introduktion til aktie- og obligationsmarkedet. Det er derfor bare med at komme i gang med at investere.